Motionscykelklubben Himmerland har til formål at fremme interessen for motionscykling. Vores træningsture arrangeres så alle starter og slutter samtidig, men der er mulighed for at vælge mellem forskellige distancer og hastigheder - holdene mødes flere gange undervejs, så der er mulighed for at skifte til hurtigere eller langsommere hold.
Vi cykler både på landevej, og på mountainbike i skoven - og senest er "gravel bikes" blevet et hit...
Efter træning lørdag formiddag samles vi til en kop kaffe i vores klubhus.

Motionscykelklubben Himmerland arrangerer hvert år i september "Holdløb for nordjyske motionscykelklubber"

Klubben er hjemmehørende i Gistrup sydøst for Aalborg.